Min mand ser mig ikke

Min mand ser mig ikke

Step by step i selvudviklingens navn, kræves der styrke, mod, kærlige relationer og og masser af tålmodighed, det ved jeg efterhånden ret meget om.

Mine erfaringer har givet mig en stille blødhed med kant, det bevidner særligt min krop. Jeg er taknemmelig for at jeg stadig er her. Jeg har været på en indre vild rejse, den var dyb, skræmmende, nær, smertefuld, hæslig, inspirerende og hengivende. Lige som fra mange af mine andre rejser ja så føles det godt at lande her. Jeg er tilbage.

HVAD ER EGENTLIG PERSONLIG UDVIKLING

Jeg vil prøve at sætte ord på ...

Når vi udvikler os oplever vi selvfølgelig også tilbagegang, det hører med selvom vi ikke helt kan li det. Det kan vi b.la se når vi observerer det lille barn og lægger mærke til hvordan det tonser fremad med overbevisningen om at det her skal nok gå godt, for derefter at regrediere for at hente det ikke lærte og finde modet frem, for igen at tage de næste skridt i forskellig tempi. Det at tage de første skridt frem mod målet starter ofte med "hell yes det her er fedt, det kører" lige som i forelskelsesfasen, I am hot I can do it."

Men når adrenalinkickket har lagt sig og udløsningen har passeret og man tror nu kører det, så kommer udfordringerne, de føles som slag at falde total på enden AV for pokker ! det er her de fleste giver op, der trænes, grædes og råbes. SMERTE.

Den smerte vil vi for en hver pris gerne undgå, den kan gøre så nas at vi ikke ønsker at leve videre og alligevel er den så uundgåelig, vi mister jo alligevel alle før eller siden.

Det er helt klart her udvikligspotentialet ligger gemt. Vi er på vej, vi prøver at heppe og tager det med vi kan bære, vi er pisket til det

Men modstanden blander sig og rejser sig, frygten tager over, for hvad er nu det her for noget, nu møder vi noget nyt i os selv. Gamle spøgelser dukker op, det gider vi da ikke, nej vi tør ikke se det grimme i øjnene, så skræmmende kan de virke.

Udfordringerne i tilbagefaldet kan være ret så smertefulde og frustrerende, men det er fordi der skal arbejdes på en anden måde der skal suppleres med nuancer og nye vinkler, vi kender dem godt nok ikke endnu, men vi må eksperimentere og prøve os lidt frem.

OG EN INDRE STEMME HVISKER ...

"Du menneske, du kan åbenbart bedst lide det trygge og forudsigelige. Så nope, ikke noget med at gå ud af din komfortzone, bliv hvor du er, for guds skyld, du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får" hvisker den indre stemme med skræk og rædsel i stemmen. Jeg må hellere bare tie stille og bide det jeg har behov for i mig, måske kommer det.

EN ANDEN STEMME SIGER BESTEMT

"Men vi er nødt til det, hvis vi vil ind til kernen af den vi ønsker at være, der er ikke veje udenom hvis vi vil kærligheden, medmindre vi lukker nuancerne ude, lukker ned i frygt for hvad der kan ske. Det vil du vel heller ikke ?" Så sig nu hvad pokker du har brug for på en kærlig måde.

EN TREDJE STEMME SIGER BLIDT OG VENLIGT

Men vi ved det ikke, vi ved ikke om der sker noget godt eller skidt, derfor vær tålmodig, vær med dig i det der er der er, kærligheden er et sted, måske lige på den anden side, du må prøve at se efter den, trodse din angst og alligevel sige hvad du har brug for.

PERSONLIGT KENDER JEG DET HER TIL HUDLØSHED

Jeg kender det her om nogen, jeg er selv hele tiden i proces hvor jeg er tvunget til at se mig tilbage, hvis ikke mit liv skal slutte her. Jeg har været helt tilbage til mit første kæresteforhold for nylig, mit første forhold som var så usundt og primitivt som det kunne blive, dyre lærepenge på tillidskontoen som jeg sidenhen var sikker på ikke ville ske for mig igen.

Men det skete igen, det er heldigvis muligt at regrediere tilbage til alle aldre, så jeg hentede lige de måske sidste rester livserfaringer fra 14 års alderen, da jeg løb ind i det usunde inden i mig endnu en gang.

Min nye læring, ja for det stopper jo åbenbart ikke her.

Jeg behøver ikke længere nøjes, det har jeg sagt før, andre har fortalt mig det, jeg ved det, men før var det vist mest ord, nu føles det, jeg må gerne sætte baren højere, ja så højt at jeg mærker jeg stimulleres både intellektuelt, i passionens navn, i kærlighed og nærhed, stile efter det sted i mig hvor kærligheden passer ind i min modenhed, hen til det sted jeg ønsker at være nu. Jeg må gerne bede om det jeg har brug for uden at være bange og skamme mig.

Tak for udviklingen og det at turde gå med den, tak for at støde ind i besværet og det primitive igen, tak for støtten fra mine kærlige relationer der fostår, tak for min egen tålmodighed med smerten og rummeligheden. Tak for at kunne være selv når kroppen havde lyst til forsvinde.

EFTERTANKER

Med tålmodigheden, modet og styrken i "jeg elsker dig" føres vi ind i kærlighedens lys, der hvor alt kan ske. I færd med ingenting parat til hvad som helst.

Med træningen og øvelserne i væren kommer også lettelsen, kærligheden og det sjove. Når vi har tilbagegang, så er der en mening med at hente noget af det vi ikke var bevidste om.

Sådan er det i vores personlige udvikling, sådan er det i vores parforhold, sådan er det I alle vores relationer. De fleste er bange når der er tilbagefald, det at blive bange, kan virkelig få os til at holde på vejret.

Du må gerne være bange, du behøver ikke løbe din vej når det sker, der kommer mere af det dejlige på den anden side, det lover jeg, ja jeg kan love det fordi jeg ved det. Jeg har været der masser af gange.

Omskiftelige livsprocesser er super vigtige nogle gange ret hårdte, anstrengende og angstfyldte, du er i det hele uanset om du vil det, velvidende at kærligheden også bor i dig. Tag det hele til dig. Du er elsket uanset.

Er du i tvivl om hvor du er på vej hen og har du brug for hjælp til din personlige rejse og udvikling så er du velkommen til at reservere en GRATIS intro samtale i min kalender, eller kontakte mig på telefon 22 96 66 40

Læs mere om "hvorfor er jeg sur på min kæreste" HER

Kærligst fra Laila.