Musik Terapi: Vejen tilbage til dig selv
Ved psykoterapeut Laila Baltser
Musikterapi kan være med til at afhjælpe stress, angst og depression
Mange mennesker oplever i dag stress, præstationspres, angst eller depressive symptomer som følge af et liv med høje krav, travlhed og manglende kontakt til egne behov. Når vi i længere tid tilsidesætter os selv for at leve op til forventninger egne eller andres kan vi miste forbindelsen til det, der giver livet mening og glæde.
Musikken har en unik evne til at nå ind til følelser og erfaringer, som kan være svære at sætte ord på. Gennem musikalske øvelser, guidet lytning, sang og refleksion skabes et trygt rum, hvor kroppen og nervesystemet får mulighed for at falde til ro. Mange oplever, at musikterapi kan mindske stress, reducere præstationsangst og skabe større følelsesmæssig balance.
Samtidig hjælper musikterapien med at styrke forbindelsen til det, der giver mening, livsglæde og retning. Når vi igen mærker vores egne værdier, behov og længsler, bliver det lettere at træffe valg, der understøtter trivsel frem for konstant præstation.
Hvorfor musikterapi
Musikterapi kan være særligt hjælpsomt, hvis du:
Oplever stress eller udbrændthed, kæmper med præstationsangst eller perfektionisme, føler dig trist, nedtrykt eller fastlåst, har mistet kontakten til glæde, kreativitet eller livsenergi, ønsker mere ro, nærvær og balance i hverdagen, længes efter at leve mere i overensstemmelse med dig selv.
Forløbet tilpasses altid dine behov og din situation. Musikken bliver et redskab til at skabe kontakt, indsigt og forandring i et tempo, hvor både krop og sind kan være med.
Målet er ikke at blive bedre til musik. Målet er at genfinde forbindelsen til dig selv, så du kan leve et liv med større frihed, mening og trivsel – uden konstant dårlig samvittighed og uden at skulle præstere for at føle dig god nok.
“Laila er en meget dygtig og kompetent underviser. Hun møder dig der hvor du er, samtidig med at hun også udfordre og vil dygtiggør dig. Så er hun sød sjov skøn helt nede på jorden. Jeg sender hermed mine bedste anbefalinger Laila er bare dygtig, så afsted med dig”
Kvinde
Psykologisk rådgivning – Haderslev
Det skal være nemt at få hjælp
Psykologi online den hjælpende hånd til at få livet mere i balance igen, skal altid være indenfor rækkevidde.
Ellers får vi ikke rakt ud efter den hjælp, der kan være nødvendig.
Musikterapi i Haderslev Sønderjylland
Mange mennesker oplever, at de gennem musikterapi får adgang til ressourcer og følelser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Musikken kan åbne døre til både erkendelse, forandring og personlig udvikling.
Du behøver ikke have musikalske forudsætninger for at få glæde af musikterapi. Det vigtigste er nysgerrigheden på at udforske dig selv og ønsket om at skabe mere balance, trivsel og livskvalitet.
Du er velkommen til at kontakte mig på:
Eller reservere en GRATIS introsamtale i min kalender HER
Musikterapi online
Musikterapi fungerer overraskende godt online. Via en sikker videoforbindelse kan vi arbejde med musik, sang, guidede lytteøvelser, refleksion og terapeutiske samtaler direkte fra dit eget hjem.
For mange skaber de velkendte omgivelser en ekstra tryghed, som gør det lettere at slappe af og være sig selv. Samtidig sparer du transporttid og kan deltage, uanset hvor i landet eller verden du befinder dig.
Musikken bliver ikke et mål i sig selv, men et redskab til at finde hjem til det, der giver mening, glæde og indre sammenhæng i dit liv.

Psykologisk rådgivning
Mange oplever at det kan være vanskeligt at kommunikere nærværende fordi hverdagen skal hænge sammen. Når der opstår konflikter og misforståelser kan det være en god ide med en tredje part, der kan hjælpe og guide med kommunikationen.
