
ADHD i parforholdet kræver plads til forskellighed
ADHD kan komme til udtryk på mange forskellige måder. For nogle handler det om impulsivitet, koncentrationsvanskeligheder eller et stort behov for stimulation. For andre kan det blandt andet være svært at regulere følelser, skifte fokus eller bevare overblikket, når der sker meget på én gang.
I et parforhold kan forskellene let blive misforstået.
Den ene kan opleve:
“Du lytter ikke til mig.”
Mens den anden måske oplever:
“Jeg prøver faktisk, men der sker så meget inde i mig lige nu.”
Når begge føler sig misforstået, kan samtalen hurtigt udvikle sig til forsvar, kritik eller konflikt.
Her kan tålmodighed gøre en stor forskel.
Mange fortæller mig, at de længes efter ro og intimitet, men at de simpelthen ikke kan finde overskuddet. Stresssymptomer som søvnløshed, tankemylder eller konstant træthed betyder, at man ikke har det følelsesmæssige filter, der plejer at beskytte kærligheden. Det er vigtigt at forstå netop dét så man kan tale om det som et fælles problem, ikke som en anklage mod den anden.
Tålmodighed er ikke det samme som at finde sig i alt
Tålmodighed betyder ikke, at du skal tilsidesætte dine egne behov eller acceptere noget, der ikke er godt for dig.
Tålmodighed kan i stedet være evnen til at skabe et lille mellemrum mellem det, du mærker, og det, du gør.
Det mellemrum kan være ganske kort.
Et åndedrag.
En pause.
Et øjeblik, hvor du mærker fødderne i gulvet og spørger dig selv:
Hvad sker der egentlig i mig lige nu?
Det er her, tålmodighed kan begynde at blive en træningssag.
Laila Baltser
Jeg tilbyder online terapi
3. Problemer i parforhold: håndter stress og genfind glæden sammen
Det er muligt at håndtere stress sammen, så det ikke længere skaber problemer i parforholdet. Det kræver, at man tør sænke skuldrene og begynde at lytte til hinanden uden at lede efter fejl.
Små øjeblikke af ægte tilstedeværelse kan gradvist genopbygge tilliden, også selv om det stadig stormer omkring jer. Når I begynder at tale åbent om, hvordan stress påvirker jer hver især, opstår der en forståelse, som i sig selv giver større ro. Nogle par genfinder glæden langsomt, nærmest som om de genforelsker sig, fordi der pludselig bliver plads til sårbarhed igen. Det kræver mod at blive stående men det er netop her, kærligheden kan få lov at vokse igen.


Har I brug for hjælp til kommunikationen
I min psykologiske rådgivning i Haderslev hjælper jeg par og familier med at skabe mere ro, nærvær og kontakt gennem blandt andet aktiv lytning.
Hvis I oplever, at ADHD, stress, forskelligt tempo eller stærke følelser påvirker jeres kommunikation, er I velkomne til at tage en gratis introsamtale med mig.
Det hele starter med tillid.
Og måske med at sænke tempoet nok til igen at kunne høre hinanden
I lærer at lytte aktivt, få styr på stresssymptomer og finde tilbage til nærvær og samhørighed. Hvis
Læs også “har I svært ved at tale om følelser”
Læs også “Hvorfor er onlineparterapi en god ide”
Kærligst fra Laila.





