Når frygten for nærhed spærrer for kontakten – 

så er det nemt at flygte ind i dulmerierne og dem er der mange af … 

Du skal vide, at selvom du sårer mig dybt, når du skider på dig selv og mine følelser, så respekterer jeg dig for den du ønsker at være.

Jeg lagde alle mine følelser i det at have sex med dig første gang, jeg var sikker på du gjorde det samme. Nu er jeg usikker. Jeg forbandt det at have sex med dig som at nu er vi kærester, forbundet. Jeg tror det var anderledes for dig, men jeg ved det ikke, for vi taler jo ikke om det. Jeg er er til faste forhold og jeg bygger på kærligheden, det har jeg lært, jeg er i tvivl om hvad du gør. Jeg håber ikke dette blir en konkurrence mellem os, mere at du har lyst til at vi lærer af hinanden og går vejen sammen. Jeg er til “sammen.”

DET HER SKAL DU OGSÅ VIDE OM MIG

Indeni er jeg bange for at blive såret, så nogle gange passer jeg på mig selv ved at trække mig eller spille hård, det er nogle af de strategier jeg har lært der hvor jeg kommer fra. Jeg ved det ikke er hensigtsmæssigt, derfor prøver jeg også at åbne mig for dig. For mig sker der en helt særlig connection i det at være så tæt på et andet menneske, jeg kommitter mig i mødet i den totale hengivelse. Jeg viser min tillid fuldt og aldeles og jeg siger kun ja fordi det føles rigtigt for mig. Sådan har det ikke altid været, jeg har øvet og øvet, fejlet, faldet og slået mig, rejst mig igen og igen og det bliver jeg ved med så længe jeg er her. Så pleace, vær sød ikke at misbruge min tillid. Vær nænsom med mig. Med mine mange års træning i at turde det nærværende møde med et andet menneske, så er jeg blevet bedre. Meget bedre. Jeg håber ikke vi har en konkurrence, mere at vi kan følges ad på godt og skidt.

Jeg vil så nødigt såre dig, så jeg går lidt på listefødder og prøver mig frem. Jeg har en følelse af at du trækker dig når jeg bare er mig. Jeg ved ikke om det er sandt, men jeg er blevet usikker på om jeg kan tage det jeg mærker for gode varer, om jeg tør stole på mine fornemmelser. Det gør mig bange, når vi ikke taler om hvad vi oplever i dette nye dejlige møde. Jeg vil så gerne forstå hvad der er kommet imellem os ?

Jeg kunne selvfølgelig have spurgt inden jeg sagde ja, tænker jeg her bagefter, men det føltes så rigtigt i momentet, nu føler jeg mig skyldig forkert og kasseret, det er ikke rart.

Jeg så godt du var meget interesseret i din skærm allerede fra starten, men jeg overhørte det og håbede du bare var usikker og ikke helt vidste hvordan du skulle være sammen med mig. Jeg undlod at sætte ord på det i frygt for at skubbe dig væk allerede fra starten.

Men det med afstanden og skærmen ændrede sig ikke, det blev kun værre, jeg blev jaloux og følte du var mig utro, følte mig som ikke vigtig og ikke prioriteret. Jeg følte at du ikke gad bruge tid og energi på at give mig en tilbagemelding på de invitationer jeg så ihærdigt havde givet dig. Jeg føler mig som luft for dig.

Jeg oplevede at du var interesseret i mig i starten da vi mødtes at du tog initiativ og var insisterende, der var ikke den ting der ikke kunne lade sig gøre, du var åben, nysgerrig og undersøgende i at lære mig at kende både på det følelsesmæssige og fysiske plan, det var virkelig dejligt og trygt. Jeg voksede, solede mig og elskede din nysgerrighed og interesse.

Der gik desværre ikke mere end nogle uger før jeg oplevede at du trak dig, jeg savnede en forklaring for jeg forstod det ikke,  jeg oplevede at du blev sur og vred over når jeg prøvede at komme i dialog og tæt på dig, jeg savnede den rejse jeg troede vi var på sammen ”Hvorfor havde interessen lagt sig så hurtigt” tænkte jeg ”hvad havde jeg sagt eller gjort, siden du ikke længere var interesseret i mig.” jeg så bare du var mere interesseret i din mobiltelefon, Facebook, dit arbejde og dine interesser end i os. Sådan virkede det på mig. Det er virkelig sårende for mig, når jeg prøver at tale med dig om hvad det er der sker.

Det er som at genåbne de gamle sår, de sår jeg så godt kender fra min familie hvor der er stor afstand fra at være sammen i et kærligt møde. Nu står mine sår åbne og jeg prøver at være nysgerrig i hvad det er jeg skal lære i vores møde.

Jeg føler mig hudløs ked af det og jeg ville ønske vi kunne tale om hvad det er der sker.

Dette var en del af kommunikationen i parterapien forleden dag. Det var en øjenåbner i at forstå hvad der sker når gamle traumer vækkes til live, hvor hurtigt forsvarene og gamle mønstre kan genaktiveres i det kærlige møde. Hvor nemt kærligheden kan vækkes og hvor let den kan lukkes igen.

Utro og jaloux på mobiltelefonen og hvad du kan gøre 

Når kontakten forsvinder og forandre sig kan det føles som at gå fra at åben smuk blomst til en vissen stilk der har trukket følehornene til sig, i skræk for at møde det der er. “Min mand ser mig ikke” er ofte et udtryk jeg hører i parterapien og det er der selvfølgelig mange gode grunde til. En af dem er frygten for ikke at leve op til forventningerne. Når kritik og afstand mødes, så er det at kontakten forandre sig til tilbagetrukket overlevelse, istedet for at udvise interesse og empati.

Utroskab starter næsten altid et helt anden sted end det at være sin kæreste utro med et anden menneske, skærmen og undgåelsesstrategier bag en gemt frygt lægger ofte grunden til den første følelse af afvisning.

Når forsvarene og frygten for at være forkert, det ikke at føle sig tilstrækkelig, når vi ikke ved hvad vi skal sige eller gøre, så finder vi strategier hvor vi kan undgå det nære. En af strategierne ligger simpelthen lige ved hånden og det er mobiltelefonen.

Det er nemmere end nogensinde at gribe til mobilen når usikkerheden melder sig. Desværre fjerner den kontakten og nærværet og det er kun blevet nemmere at undgå at tale sammen. Det værste er selvfølgelig, at man hverken kommer til at tale om det der kan være sårbart eller det der er godt og som hjælper på at man kan gå efter det man drømmer om og længes efter. Faktisk forhindre det os i at leve det ægte nærværende virkelige liv.

Sådan oplever mange par det. Det ikke at vide hvordan de skal tale sammen og forventningsafstemme i forhold til ønsker, drømme og savn, det kan desværre nemt ende med ulykkelighed, tilbagetrækning og brud med forvrængede forestillinger om virkeligheden. Når vi ikke får talt sammen på det følelsesmæssige, nære plan, så er det det bliver umuligt at følge egne og hinandens behov og udvikling. Ensomhed i parforholdet vinder desværre mere og mere indpas.

Det er der heldigvis noget at gøre ved.

Med parterapi og simple kommunikationsteknikker kan I få kærligheden, nærværet og intimiteten tilbage.

I finder mere om jeres muligheder HER

Med et særligt tilrettelagt forløb enten i Haderslev, Sønderjylland tæt på Kolding og Aabenraa eller som onlineparterapi, får I den hjælp I har brug for.

Laila Baltser har mere end 20 års erfaringer inden for parforhold og terapi.

Læs “slut med dårlig samvitighed i parforholdet” HER 

Læs om kommunikation i parforholdet HER