Ønsker du at modtage yderligere fif og inspiration ?

Så er du velkommen at tilmelde dig min inspirationsliste "vejen til et nærværende kontaktfuldt par og familieliv.
Som medlem modtager du løbende GRATIS redskaber og inspiration.
Det koster dig kun din mailadresse.

Parterapi med et par der holder hinanden i hånden

 

Jeg har 20 års erfaring med parterapi og tryghed er nøgleordet for mig

Utryghed i parforholdet er en af de mest smertefulde og misforståede dynamikker mellem to mennesker, der egentlig elsker hinanden. Mange par, der opsøger parterapi i Haderslev og Sønderjylland, beskriver den samme oplevelse: De skændes om småting, men det føles ikke småt. De taler forbi hinanden. De føler sig alene også når de er sammen. Ofte ligger der ikke manglende kærlighed bag. Der ligger lavt selvværd og en dyb indre utryghed. Og den utryghed smitter. Lavt selvværd handler ikke kun om at tænke negativt om sig selv. Det handler om en grundlæggende tvivl på egen værdi og elskelighed. Er jeg god nok? Bliver jeg valgt til? Kan jeg regne med dig? Er jeg elskelig, når jeg ikke præsterer? Når vi bærer den tvivl med ind i et parforhold, begynder vi ubevidst at beskytte os selv. Vi reagerer hurtigere, end vi mærker. Vi forsvarer os, før vi forstår.

En neutral bemærkning kan føles som kritik. En travl dag kan opleves som afvisning. En uenighed kan føles som et tegn på, at forholdet er truet. Når selvværdet er skrøbeligt, tolker vi gennem frygtens filter. I stedet for at sige “jeg blev ked af det”, kan det komme til at lyde som “du gør altid…”. Det, der egentlig er sårbarhed, bliver til angreb eller tilbagetrækning. Nogle reagerer på utryghed med kritik og kontrol. Andre lukker ned og trækker sig følelsesmæssigt. Begge dele er forsøg på at beskytte sig selv mod at blive såret. Men resultatet bliver ofte det samme: afstand. Den ene længes efter kontakt, mens den anden føler sig angrebet. Begge føler sig misforstået. Begge føler sig alene.

Misforståelser fører nemt til tavshed

Misforståelser vokser i tavsheden. Når vi ikke tør vise vores sårbarhed, begynder vi at gætte på hinandens intentioner, og gæt er sjældent kærlige. Lavt selvværd kan få os til at overfortolke tonefald, tillægge negative motiver og tro, at partnerens behov er en kritik af os. Konflikten handler sjældent om opvasken eller kalenderen. Den handler om følelsen af ikke at være tryg.

Bag de fleste konflikter ligger en længsel. En længsel efter at blive set, lyttet til, valgt og beroliget. En længsel efter at blive mødt med forståelse i stedet for forsvar. Når vi tør tale fra det sted i stedet for fra angrebet sker der noget forvandlende i relationen. Men det kræver mod, og ofte også støtte udefra.

Parterapi hjælper jer til at lytte opmærksomt

parterapi i Haderslev og resten af Sønderjylland arbejder vi med at skabe et trygt rum, hvor begge parter kan forstå deres reaktionsmønstre og opdage, hvad der egentlig bliver aktiveret i konflikterne. Når I lærer at tale sårbart, uden at angribe og lytte uden at gå i forsvar, begynder trygheden stille at vokse frem igen. Mange par fra Tønder, Kolding, Aabenraa og Sønderborg vælger at komme i parterapi for netop at bryde den negative spiral og finde tilbage til hinanden.

Når vi arbejder med selvværdet – både individuelt og i relationen – falder konfliktniveauet ofte markant. Ikke fordi problemerne forsvinder, men fordi I begynder at møde hinanden med forståelse frem for frygt.

Jeg tilbyder også online terapi

Tryghed i parforholdet er med til at give jer kærligheden tilbage

Det er muligt at få trygheden i parforholdet tilbage uden at skulle investere en masse tid. Ingen af jer er forkerte men det handler om at I er opmærksomme og nysgerrige og ikke dømmende så utrygheden kan heles. Selvværd kan styrkes. Kontakt kan genopbygges. Kærligheden kan få plads igen.

Det er de små nærværende øjeblikke i dagligdagen der gør at vi mærker tryghed.

Parterapi med et par der holder hinanden i hånden

Tryghed i parforholdet skaber tillid

Selvom alle par er forskellige, er der nogle fælles nøgler til at genskabe tryghed i parforholdet. For det første: I skal turde tale om det der føles svært. For det andet hjælper det at afsætte tid til jer selv fem minutter kan gøre en forskel. For det tredje er det vigtigt at I har teknikker til jeres kommunikation der gør at I bliver i egen boldgade forsvar rejser sig hurtigt. For det fjerde er det nødvendigt at I begge har et ønske om at bygge på tryghed og tillid.

Psykoterapeut Laila Baltser i Haderslev

I parterapien fokuseres der altid på tryghed og tillid

Nogle gange kan man ikke bære det alene længere. Hvis utryghed har skabt alvorlige problemer i parforholdet, og der er afstand eller konflikter, er det en gave at give sig selv professionel hjælp. I parterapi hos mig kan I få konkrete redskaber til at håndtere kommunikationen i parforholdet.

I finder i Haderslev tæt på Vejle, Kolding, Tønder, Esbjerg, Aabenraa og Sønderborg. Jeg tilbyder også online parterapi hvis I ønsker at spare tid.

I lærer at lytte aktivt og få styr på jeres personlige udfordringer som særlig sensitivitet, social angst, adhd og finde tilbage til nærvær og samhørighed.

Hvis du vil lære mere om tryghed i parforholdet, så er du velkommen til at tage kontakt eller læse videre her.

Læs også “har I svært ved at tale om følelser”

Læs også “Hvorfor er onlineparterapi en god ide”

Kærligst fra Laila.

 

Gratis introsamtale 🌿 begynd her

Før I beslutter jer for et konkret forløb, tilbyder jeg en gratis intro samtale. Her har vi en snak om hvad I står med og om terapien hos mig i Haderslev eller online føles rigtig, med plads til at mærke, om jeg er den rette til at hjælpe jer.