Kære Læser.
For mange misforståelser og konflikter i parforholdet spærrer let for livsglæden og lysten. Det er rigtig ærgerligt når der er udviklingspotentiale og begge ønsker at lære om kærligheden. Der er fakstisk gode chancer for I kan få et nærværende og ligeværdigt forhold hvis I nærer og gøder kærligheden og ved hvad der skal til.
Her kan du følge med i hvordan du skaber en mere sund, nærende og kærlig familiedynamik, også når skilsmissen har budt på dine, mine og vores børn, – hvad du kan gøre og hvorfor du har følelsen af at løbe panden imod muren.
Først lidt intro til hvad det hele handler om:
Kort og godt, – det handler om at STÅ SANMMEN uden at lave om på sig selv og hinanden, ikke nødvendigvis være enige eller lede efter komprosmisser, men give og modtage den støtte der er behov for.
Konflikter og misforståelser kan nemt sætte dagsordenen når vi kæmper for vores ret, alle kender det, selv voksne børn der for længst er flyttet hjemmefra kan være med til at forplumre og forstyrre kærligheden. Det er såmænd fordi vi kæmper for os selv og vores egen overlevelse og lidt forenklet sagt, glemmer at lytte. Når vi misser interessen og glemmer at lytte ægte ind, så forstår vi hverken os selv eller den anden og det er faktisk en stor fejl.
Der ligger nemlig så meget vigtigt potentiale gemt i alle vores unikke væsner som vi har brug for at få sat i spil, men når vi ikke opdager det ved at lytte, så hæfter vi os ved noget andet f.eks. børnene, arbejdet, projekt hus og have, skærmkiggeri, motionen osv.
Det er jo ikke fordi vi skal stoppe med alt det der andet, det er bare en god ide at ryste posen og vende lidt op og ned på det der alligevel ikke virker mere.
konflikter og misforståelser i parforholdet dræber nærværet og det er aldrig børnenes skyld
Børnene sætter selvfølgelig ikke en kæp i hjulet med vilje, men fordi de “voksne” ikke har lært hvordan de dybest set tør stå sammen så kan det hele blive ret indviklet og ende sørgerligt. At få en ny familie kræver virkelig skarphed på det at stå sammen her er det med at holde tungen lige i munden og sørge for at føle sig hørt og støttet for ellers skrider det igen. Hvis det skal lykkes at føle sig som en unik del af flokken kan redskaber der træner det at stå ved sig selv, kende ens egne grænser og kompetencer sagtens være starten på et godt samspil, men det er altså ikke helt nok.
Selvfølgelig er det vigtigt at stå ved sig selv, men det kan have en høj pris at stoppe her. Det handler nemlig om andet end det at kende sig selv, det er her de fleste virkelig kommer til kort. Det kun at tænke på sig selv ender ofte med følelsesmæssig isolation og balladen sker fordi den anden part føler sig glemt, pakker alle følelser ned for dernæst at føle sig glemt og forkert, BUM ! ingen vinder – alle taber. Det tærer selvfølgelig slemt på tilliden til kærligheden når vi kun tænker på os selv eller kun på den anden, så der er al mulig god grund til at lære at støtte og blive støttet, faktisk er det et kæmpe svigt at undlade gensidig støtte 😓
Det handler ikke om ord eller handlinger
Det handler ikke som så mange tror om ord og handlinger, – det der er afgørende for en følelsesmæssig nær kontakt er, om man føler sig gensidigt støttet. Når vi fornemmer og mærker dem vi er sammen med vise ægte interesse og indlevelse, så kan vi meget bedre være os selv også uden dårlig samvittighed.
Når vi støtter blomstrer det unikke selv
Der kommer virkelig for alvor gang i kærligheden når vi har følelsen af at høre til og være støttet i den vi er – det er den fundamentale naturlov som ligger dybt begravet i os og når vi har følelsen af at være noget helt særligt, et vigtigt sublement til flokken, ja så blomstre vores unikke selv og samspillet bliver meget mere dynamisk og levende.
At føle sig støttet gør hele forskellen.
I parterapi og familieterapien Haderslev arbejdes der med nænsomme og skarpe kommunikative redskaber der hjælper med, at sætte fokus på indlevelse, samarbejde og støtte.
Kærligst fra Laila