En sandfærdig historie
Jeg vidste aldrig hvor jeg havde min far følelsesmæssigt. Jeg vidste til gengæld godt hvad der var rigtigt og forkert i forhold til hvordan han ønskede min søster og jeg skulle opføre os. Han viste sjældent følelser og når han gjorde, var det når han havde drukket alkohol. Det gjorde mig usikker på mig selv og mit værd. Jeg lærte at hvis jeg pustede mig op spillede hård og sej, knoklede og handlede hurtigt, så fik jeg en eller anden form for anerkendelse i at jeg var flittig og dygtig til at passe ind i min fars system. På den måde var der ikke nogen der opdagede min sårbarhed og hvor ked af det jeg var.
Den adfærd eller de reaktionsmønstre har givet mig mange knubs og erfaringer med i livet. Jeg har været utro flere gange ligesom min far var, jeg har såret mennesker med min hårdhed og kulde og afstand når jeg ikke fik min vilje. Jeg har på mange måder levet livet farligt og næsten altid prøvet at undgå min sårbarhed fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere den.
Det er klart at dette mønster har skabt afstand fra de nære forhold jeg har haft. Jeg fandt jo sammen med mænd som havde den samme grundkonflikt som jeg, på den måde var jeg på det ubevidste plan nærmest sikker på ikke at komme i kontakt med min sårbarhed ej heller min længsel efter nærvær, kærlighed og trøst. Disse meget indgroede mønstre skabte store konflikter inden i mig og sammen med de mænd jeg prøvede at skabe et nært forhold til.
Sådan kommer I videre efter utroskab
Du behøver ikke længere at flygte fra dig selv
Heldigvis har jeg taget muligheden i at arbejde intenst med mine gamle sår, i dag tør jeg åbne op for min sårbarhed, længsler om end jeg stadig er bange for afvisningen indimellem. Jeg kender mine reaktionsmønstre til hudløshed og jeg ved når jeg er på flugt fra mine følelser at det er fordi jeg er bange for nærheden og kærligheden i mig selv.
Jeg ved nu at et modent forhold bygger på åbenhed, lydhørhed og respekt og ikke på adrenalin.
Dette er taget ud fra en sandfærdig historie fortalt af en kvinde der på mange måder har kæmpet for sit følelsesmæssige liv og på samme tid præsteret de vildeste ting. Historien er unik fordi ingen har den samme historie og alligevel ligner den så mange andres som jeg hører om i parterapien.
Er du også bare lidt af en torsk til det der med følelser og går du, hvis du skal indrømme det i panik = forsvar når du prøver at vise dine følelser, så er du på ingen måde alene.
9 ud af 10 kvinder og mænd overser (ikke med vilje) at vise hvad der sker på indersiden af følelsesregistret og kæmper i stedet med at bevise hvor dygtige de er til at præsterer alt muligt. Nu er det ikke sådan at vi skal stoppe med at præstere, men hvis vi vil have balance og kærlighed så så er det nødvendigt at invitere den sårbare og feminine side ind. Det går hårdt udover nærværet både på det fysiske og følelsesmæssige plan.
Sådan kommer I videre efter utroskab
I parterapien i Haderslev tæt på Kolding og Aabenraa er det præcis det vi træner, altså at få mere balance mellem det maskuline og feminine, så nærværet kan blomstre og vokse frit og når vi tør stå ved og vise hvordan vi har det, ja så behøver vi faktisk ikke længere at flygte ind i utroskab, alkohol, skærm osv.
Hvis I ønsker at høre mere, så er I velkommen til at reservere en GRATIS intro samtale i min kalender
eller kontakte mig direkte på telefon 22 96 66 40
Læs mere om jeres muligheder for hjælp i parforholdet HER
Læs også "når utroskaben rammer"
Kærlig hilsen Laila.